18. nov. 2011

My lovely wedding

Jeg har sådan lyst til at dele min bryllupsdag med jer derude, da jeg selv er vild med at se hvordan andre har fejret og planlagt deres dag. Den kommer her...


Vi blev gift i august 2011. Dagen var ligesom vi havde ønsket og forestillet os - et lille uformel bryllup med omkring 40 gæster. Masser af god karma, bobler, kulørte lamper, blomster fra haven og naturligvis kærlighedskoncentrat. Vi stod selv for planlægningen, mad og hele baduljen. Jeg elsker at planlægge, lave lister o.s.v., så der var ikke overladt noget til tilfældighederne.
Festen blev holdt ude hos min forældre som bor på landet. De har en stor gårdsplads og der havde vi slået et telt op. Min bror havde nogle kammerater som styrede grillen og et par veninder som klarede det i køkkenet på selv dagen og det spillede bare. Jeg synes det var så lækkert at have lavet hjemmelavet mad - for det smager bare bedre! 
Kjolen blev syet af en skrædder som min skønne svigerinde Luise kender. Jeg kunne ikke se mig selv i en traditionel brudekjole, det er bare ikke mig, så jeg var så glad for selv at kunne designe min kjole. Viola var kun 5 måneder, så tiden med hende var vigtigere end et frisør besøg, derfor stod jeg selv for hår og make-up (dog med lidt hjælp fra et par af mine fantastiske veninder).



Kagen havde vi selv bagt. Det tog omkring 12 timer + det løse, men det blev et virkelig godt resultat synes jeg selv. Den bestod af 3 citron lagkagebunde i hvert lag med citroncreme og et tyndt lag hjemmelavet jordbærmamelade imellem. Den blev beklædt med en almindelig smørcreme og pyntet med røde bær og frysetørret hindbær og jordbær - og selvfølgelig masser af roser fra haven.

blodrøde bubbles til kagen

Bordkortene var jeg selv meget stolte af selv at have fundet på (for det meste er mine ideer altid tyv stjålet fra fede hjemmesider & blogs - jeg er ikke så original som jeg kunne ønske mig at være;). Bananerne blev prikket med gæsternes navn aftenen forinden, prikkerne blev brune og voila - navneskilt.  oveni hatten fungerede banenen også som dessert, da desserten var grillede bananer med whiskey, brun farin og flødeskum. 
Servietten som banenen lå på var strikket af min bedste. Hun kunne desværre ikke komme, så det var den perfekte måde at få hende flettet lidt ind i festen.
Forret: Grillede jomfruhummer i overflåd, sprød grøn salat med urte/youhurtsdressing og brød - simpelt og lækkert.. Og naturligvis rigelig med bobler

for ikke at få grisset festtøjet til havde vi fået blå plastik forklæder. Et virkelig sjovt indslag at samtlig 40 gæster sad med blå forklæder på og spiste med fingerne.




1 kommentar:

  1. Det ser virkelig skønt ud! Er vild med de blå plastikforklæder.

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...